Jeg havde ingen mobiltelefon (INGEN, ikke kun den nyeste model) og intet internet.
Jeg skulle med bussen til og fra skole, som jeg også skulle gå til først. Jeg blev ikke kørt til mit klasseværelse hver dag og hentet igen. Mine forældre var nok ikke klar over, at der skulle flyttes 2 tons bil for at transportere et barn i skole, når der alligevel var en bus der. Eller det var fordi vi trods al vores fattigdom kun havde én bil, som min far plejede at køre på arbejde. Derudover var der kun én busparkering foran skolen og ikke 300 parkeringspladser til helikoptermødre, der ventede på deres børn i SUV'er. Jeg har vel kun overlevet dette med en masse held.
Vi havde ikke en ti-fold TÜV-testet legeplads at lege på, hvor der var en gummiisoleringsmåtte under gyngen, så vi ikke faldt ihjel, hvis vi var for dumme til at gynge. Vi skulle spille fodbold på fodboldbanen eller på landsbyens plads, vi legede på banen mellem køer, pigtråde og hække, klatrede i usikrede træer og løb gennem åen. Og blev vi bidt i næsen, helede det som regel af sig selv, uden at vi skulle bades i sagrotan eller andet og straks trækkes til lægen for hvert fluebid.
Vi var så fattige, at vi ikke engang havde råd til at være laktoseintolerante eller glutenintolerante. Endsige et dobbeltnavn som Jeremy Pascal eller Finn Torben. Der var ingen navnemærkat til afkommet på bagruden. Under al denne trængsel måtte vores forældre kende os ved navn uden hjælp. Men det var okay, for de så os ofte nok, fordi der ikke var heldagspasning i skolen, og vi var ikke kun hjemme hos dem til middag og søvn. I disse nødens tider måtte forældre endda tage ansvar for selv at brødføde deres børn. Der var tonsvis af mødre, der stadig mestrede og udførte det historiske ritual med madlavning!
At vi til en vis grad overlevede alt dette grænser til et mirakel. Det faktum, at vores forældre ikke kom i fængsel for dette, endnu mere. Heldigvis er alt dette ikke længere tænkeligt i dag! Hvor skulle vi så ende?!
Men enhver, der vokser op sådan, vil lide skade. Så bær over med mig. Jeg er glad for, at jeg ikke døde med det samme midt i alle disse usigelige uretfærdigheder!
Mere til dig:
"Dravens Tales from the Crypt" har været fortryllende i over 15 år med en usmagelig blanding af humor, seriøs journalistik - til aktuelle begivenheder og ubalanceret rapportering i pressens politik - og zombier, garneret med masser af kunst, underholdning og punkrock. Draven har forvandlet sin hobby til et populært mærke, der ikke kan klassificeres.
Min blog var aldrig designet til at sprede nyheder, endsige blive politisk, men med aktualitet kan jeg bare ikke lade være med at fange information her, som ellers er censureret på alle andre kanaler. Jeg er klar over, at designsiden måske ikke virker "seriøs" for mange i denne henseende, men jeg vil ikke ændre dette for at glæde "mainstream". Enhver, der er åben for ikke-statsoverensstemmende oplysninger, ser indholdet og ikke emballagen. Jeg har forsøgt nok at give folk information de sidste 2 år, men bemærkede hurtigt, at det aldrig er ligegyldigt, hvordan det er "pakket", men hvad den anden persons holdning til det er. Jeg vil ikke lægge honning på nogens mund for at leve op til forventningerne på nogen måde, så jeg vil beholde dette design, fordi jeg forhåbentlig på et tidspunkt vil være i stand til at holde op med at komme med disse politiske udtalelser, for det er ikke mit mål at fortsætte sådan for evigt 
Jeg lader det være op til enhver, hvordan de håndterer det. Du er velkommen til at kopiere og distribuere indholdet, min blog har altid ligget under WTFPL licens.
Det er svært for mig at beskrive, hvad jeg rent faktisk laver her, DravensTales er blevet en kulturblog, musikblog, chokblog, techblog, horrorblog, sjovblog, en blog om fundne genstande på internettet, internetbizar, papirkurvblog, kunstblog, vandvarmer, tidsåndsblog gennem årene , Skrot blog og grab taske blog kaldet. Alt der er rigtigt ... - og alligevel ikke. Blogens hovedfokus er samtidskunst i ordets bredeste forstand.
For at sikre driften af siden er du velkommen til Giv en donation med kreditkort, Paypal, Google Pay, Apple Pay eller direkte debitering/bankkonto. Mange tak til alle læsere og støtter af denne blog!
