Adrian Chen und Ciaran Cassidy haben für Synsfelt die folgende 20 minütige Kurz-Dokumentation über Bewerber für die Commercial Content Moderation Teams, sprich für den Job als Nippel-Identifikator bei Social Media-Plattformen produziert. Diese Mitarbeiter identifizieren Inhalte der millionenfachen Uploads auf den sozialen Medien und löschen perverse und unangebrachte Inhalte. Wobei der Film auch zeigt, dass es dabei anscheinend nicht nur um Nippel und Fakeprofile geht, sondern ebenso um lächerliche «Anstößigkeiten» wie einen Mittelfinger. Die Mitarbeiter, die nichtsdestotrotz täglich den oft schwer verdaulichen Dreck des Internetz sehen und mental enorm gefordert werden, sind anscheinend nicht selten danach entweder total abgestumpft oder leicht traumatisiert. Laut Vertrag müssen sie pro Stunde an die 2000 Fotos/Videos prüfen und bekommen dafür meistens nur einen Billiglohn. Adrian Chen hatte vor ein paar Jahren die Debatte um die Arbeitsbedingungen von Social Media Moderatoren auf Wired angestossen und im Januar diesen Jahres beim New Yorker über «The human toll of protecting the internet from the worst of humanity» geschrieben.
In their short documentary The Moderators, filmmakers Adrian Chen and Ciaran Cassidy go inside an Indian firm doing that work, capturing a week-long training session for new employees. Their film […] centers on a group of young Indians starting their first jobs for Bangalore-based Foiwe Info Global Solutions, whose clients include a handful of dating sites in the US, Europe, and India. They’re told their mind-numbing quota: filtering 2,000 photos an hour. Over five days in a sterile office, they learn to recognize and moderate increasingly unnerving examples of forbidden online imagery, starting with nudity and culminating in child pornography and what seems to be graphic bodily harm—a kind of real-life, South Asian Clockwork Orange for the social media age.
Field of Vision - The Moderators
Mere til dig:
"Dravens Tales from the Crypt" har været fortryllende i over 15 år med en usmagelig blanding af humor, seriøs journalistik - til aktuelle begivenheder og ubalanceret rapportering i pressens politik - og zombier, garneret med masser af kunst, underholdning og punkrock. Draven har forvandlet sin hobby til et populært mærke, der ikke kan klassificeres.
Min blog var aldrig designet til at sprede nyheder, endsige blive politisk, men med aktualitet kan jeg bare ikke lade være med at fange information her, som ellers er censureret på alle andre kanaler. Jeg er klar over, at designsiden måske ikke virker "seriøs" for mange i denne henseende, men jeg vil ikke ændre dette for at glæde "mainstream". Enhver, der er åben for ikke-statsoverensstemmende oplysninger, ser indholdet og ikke emballagen. Jeg har forsøgt nok at give folk information de sidste 2 år, men bemærkede hurtigt, at det aldrig er ligegyldigt, hvordan det er "pakket", men hvad den anden persons holdning til det er. Jeg vil ikke lægge honning på nogens mund for at leve op til forventningerne på nogen måde, så jeg vil beholde dette design, fordi jeg forhåbentlig på et tidspunkt vil være i stand til at holde op med at komme med disse politiske udtalelser, for det er ikke mit mål at fortsætte sådan for evigt 
Jeg lader det være op til enhver, hvordan de håndterer det. Du er velkommen til at kopiere og distribuere indholdet, min blog har altid ligget under WTFPL licens.
Det er svært for mig at beskrive, hvad jeg rent faktisk laver her, DravensTales er blevet en kulturblog, musikblog, chokblog, techblog, horrorblog, sjovblog, en blog om fundne genstande på internettet, internetbizar, papirkurvblog, kunstblog, vandvarmer, tidsåndsblog gennem årene , Skrot blog og grab taske blog kaldet. Alt der er rigtigt ... - og alligevel ikke. Blogens hovedfokus er samtidskunst i ordets bredeste forstand.
For at sikre driften af siden er du velkommen til Giv en donation med kreditkort, Paypal, Google Pay, Apple Pay eller direkte debitering/bankkonto. Mange tak til alle læsere og støtter af denne blog!
