Først og fremmest var jeg aldrig fan af wannabe-operadivaen Tarja Turunen, og jeg bliver heller ikke en die-hard Nightwish-fan længere, men den finske reference, når det kommer til bombastisk orkestermetal, det symfoniske metalband omkring keyboardspilleren Tuomas Holopainen er kendt for deres usædvanlige specialeffekter og strålende scene- og lysshows. Nightwishs arbejde er bombastisk, deres lyder episk, passioneret og betagende. Jeg kunne opleve, hvordan hendes nye værk lyder og bliver visuelt implementeret den 24. april på «Imaginaerum» World Tour i Hallenstadion i Zürich. Og hvad skal jeg sige? Showet var bare fantastisk, og både lyd og effekter var perfekt koordineret, så selv en gammel Thrasher kunne lide finnernes optræden. Hvordan kan dette ske? Læs det selv...
En Nightwish koncert uden stegepandens ansigt Tara? Dette var nok mit første spørgsmål, når det kom til, om man kunne tænke sig at komme til Nightwish-koncerten. Ja, jeg kan ikke lide Tarja, slet ikke, og det var mere end vigtigt for mig at være sikker på, at hun ikke fik et comeback i bandet i mellemtiden, for det ville bestemt være en grund for mig til at blive væk fra begivenheden igen djævelen det hellige vand. Men den aften var der også nogle hardcore Tarja-fans, der ikke tolererer gudinder ved siden af hende, og de ville have klogere at blive hjemme, for Tuomas og hans mænd traf et langt bedre valg med Anette end med nogen tredjerangs wannabe opera-diva der befolker metalscenerne i denne verden og folks ører fulde af klynkeri. Så vejen var banet for en lille udvidelse af horisonten, og venner, jeg er glad for, at jeg tog springet. Nightwish satte et fantastisk show på Hallenstadion i Zürich!
Nightwish - 1 -Taikatalvi & Story Time (live) @ Hallenstadion Zürich 24.4.2012
Battle Beasts var der for at varme tingene op, men vi savnede fuldstændig deres optræden, da vi hang ud over øl og venner lidt for længe. Men Battle Beast spillede Heavy Fuckin' Metal, som man stadig kunne høre udenfor. Bemærk: Det kan være værd at tjekke ud. "Imaginaerum", den længe ventede opfølger til Nightwish "Dark Passion Play", er årsagen til turnéen, og albummet er også soundtracket til en film, hvis hovedperson er en gammel singer-songwriter med en utrolig fantasi. «Imaginaerum» appellerer til vores fantasi og længe glemte længsler fra en magisk verden.
Forventningen hos publikum er enorm og klokken kvart i ni begynder hovedakten med deres optræden til tordnende jubel, kom Nightwish på scenen. Det lød i hvert fald sådan, for et kæmpe kludetæppe spærrede for udsynet til "Taikatalvi", som Marco synger på en gyngestol, også i første halvdel af "Storytime" dækker et gardin scenen, inden det bliver droppet og udsigten. Over Tuomas med høj hat og hale, Marco med endnu længere skæg, Anette i en elegant kjole og med sort hår og blond dreng Emppu troner Jukka på en høj trommeplatform. En smal, bred videoskærm, der viste farverige animationer af karruseller, skovlandskaber og mørke kitsch-montager gennem hele showet. Et gigantisk og atmosfærisk lysshow og massive effekter som flammesøjler, røg og rødfarvet ild, der endda slår op fra orgelpiberne på Tuomas' keyboard, byder på et spektakulært show for øjet.
Nightwish jeg vil have mine tårer tilbage, Bor i Zürich, 24.4.12
Med "Wish I Had An Angel" og "Amaranth" fortryllede finnerne hurtigt Zürich, inden Anette formidler sin måde at synge på så overbevisende i "Scaretale", at man bestemt kun kan spørge: "Hvem fanden er Tarja?" . Hun synger den erotisk knitrende "Slow, Love, Slow" ikke mindre overbevisende. Den irske musiker Troy Donockley er på scenen til "I Want My Tears Back" og de efterfølgende numre, og vil akkompagnere bandet under hele turnéen. Med sine uilleann-piber (irske sækkepiber) sørger han ikke kun for livemusik til de ivrigt klappede instrumentale "Last Of The Wilds" og "The Islander", hvor publikum skaber et hav af lys, men også til " Come Cover Me" for folkemusik. følelse Ikke kun "Wishmaster"-nummeret, men også "Planet Hell" og "Over The Hills And Far Away", der blev spillet live for første gang siden 2005, som var omhyggeligt omarrangeret til Anettes og Marcos stemme, samt "Dead To The". World" bevise endnu en gang, at Anette kan synge tidligere Tarja-standarder på sin helt egen måde.
Ind imellem kan publikum se frem til en drømmende akustisk version af "Nemo", den aktuelle single "The Crow, The Owl And The Dove" og den truende "Ghost River", inden den instrumentale "Finlandia" af Jean Sibelius introducerer blok af ekstranummer. Det gør det klart igen, at Nightwish er fuldt ud forpligtet til deres nuværende album. De to ekstranumre "Song Of Myself" og den matchende "Last Ride Of The Day" med fyrværkeri kommer også fra den nye disk; Regner man orkestrets titelsang som en outro, kommer omkring ti nye sange i spil. De fungerer i øvrigt rigtig godt live, selvom «Dark Passion Play»-sangene og ældre numre selvfølgelig fejres mest. De sparede heller ikke på pyroeffekter.
Nightwish - Ghost River (Live @ Zürich 2012 - 5/6)
Min konklusion på aftenen: Nightwish ved, hvordan man laver et fantastisk show! Fyrene har mestret deres håndværk og også kunsten at iscenesætte. Den hemmelige frontmand var Marco – ikke kun i de stykker, hvori han havde en vokalrolle. De hvirvlende Emppu, Jukka og Tuomas, der bliver ved med at række ud efter flasken vin på sit keyboard, byder på en meget overbevisende præstation og fremstår homogene med en konstant grinende, dansende og fantastisk syngende Anette. Under alle omstændigheder er det sjove ved musikerne på scenen tydeligt synligt, Donockleys indslag gør lyden endnu mere mangfoldig. Glæden ved at spille, en vellykket sætliste og det overdådige show er bestemt værd at tjekke Nightwish ud!
Sætliste:
- Taikatalvi
- Historie tid
- Ønske jeg havde en engel
- Amaranth
- Scaretale
- Langsomt, Kærlighed, Langsomt
- Jeg vil have mine tårer tilbage
- Kom dæk mig
- Kråken, uglen og duen
- The Islander
- Nemo
- Sidste af de vilde
- Planet Helvede
- Ghost River
- Dead til verden
- Over the Hills and Far Away (Gary Moore-cover)
- Finlandia (Jean Sibelius cover)
- Sang af mig selv
- Dagens sidste tur
Encore:
Nightwish - Nemo - live @ Hallenstadion i Zürich 24.4.2012
[rwp-review id=»0″]
Mere til dig:
"Dravens Tales from the Crypt" har været fortryllende i over 15 år med en usmagelig blanding af humor, seriøs journalistik - til aktuelle begivenheder og ubalanceret rapportering i pressens politik - og zombier, garneret med masser af kunst, underholdning og punkrock. Draven har forvandlet sin hobby til et populært mærke, der ikke kan klassificeres.
Min blog var aldrig designet til at sprede nyheder, endsige blive politisk, men med aktualitet kan jeg bare ikke lade være med at fange information her, som ellers er censureret på alle andre kanaler. Jeg er klar over, at designsiden måske ikke virker "seriøs" for mange i denne henseende, men jeg vil ikke ændre dette for at glæde "mainstream". Enhver, der er åben for ikke-statsoverensstemmende oplysninger, ser indholdet og ikke emballagen. Jeg har forsøgt nok at give folk information de sidste 2 år, men bemærkede hurtigt, at det aldrig er ligegyldigt, hvordan det er "pakket", men hvad den anden persons holdning til det er. Jeg vil ikke lægge honning på nogens mund for at leve op til forventningerne på nogen måde, så jeg vil beholde dette design, fordi jeg forhåbentlig på et tidspunkt vil være i stand til at holde op med at komme med disse politiske udtalelser, for det er ikke mit mål at fortsætte sådan for evigt 
Jeg lader det være op til enhver, hvordan de håndterer det. Du er velkommen til at kopiere og distribuere indholdet, min blog har altid ligget under WTFPL licens.
Det er svært for mig at beskrive, hvad jeg rent faktisk laver her, DravensTales er blevet en kulturblog, musikblog, chokblog, techblog, horrorblog, sjovblog, en blog om fundne genstande på internettet, internetbizar, papirkurvblog, kunstblog, vandvarmer, tidsåndsblog gennem årene , Skrot blog og grab taske blog kaldet. Alt der er rigtigt ... - og alligevel ikke. Blogens hovedfokus er samtidskunst i ordets bredeste forstand.
For at sikre driften af siden er du velkommen til Giv en donation med kreditkort, Paypal, Google Pay, Apple Pay eller direkte debitering/bankkonto. Mange tak til alle læsere og støtter af denne blog!
