I 1915, midt under Første Verdenskrig, afslørede Nahum Goldmann, den senere præsident for den zionistiske verdenskongres, med utrolig åbenhed et program for ødelæggelsen af Europa. Det er et program for total ødelæggelse, total opløsning af alle traditioner, skikke, bånd og barrierer. Formålet: Fuldstændig anarki og ustabilitet skulle opstå overalt for derefter uhindret at kunne opbygge et "nyt pyramideformet, hierarkisk system" (nemlig det af Jahve præstedømmet). Der står blandt andet:
«Vores tids betydning og historiske mission kan sammenfattes i én ting: dens opgave er at reorganisere den civiliserede menneskehed, at erstatte det tidligere dominerende sociale system med et nyt... Al reorganisering og reorganisering består nu af to ting: i ødelæggelse af den gamle orden og genopbygning af den nye. Først og fremmest skal alle grænser, ordensbarrierer og etiketter fra det tidligere system fjernes, og alle elementer i systemet, der skal reorganiseres, skal adskilles som sådan, svarende til hinanden (dvs. "devaluering" gennem "ækvivalens", RB). Først da kan det andet trin, reorganiseringen af disse elementer, begynde. Så vor tids første opgave er ødelæggelse: alle sociale lagdelinger og sociale formationer, som det gamle system skabte, skal ødelægges, enkelte mennesker skal rives ud af deres traditionelle miljø; ingen tradition kan længere betragtes som hellig; alder betragtes kun som et tegn på sygdom; Sloganet er: hvad der var, skal væk. De kræfter, der udfører denne negative opgave i vor tid, er: i den økonomisk-sociale sfære, kapitalismen, i den politisk-intellektuelle sfære, demokratiet. Vi (hvem??) ved alle, hvor meget de allerede har opnået; men vi ved også, at deres arbejde endnu ikke er helt færdigt. Kapitalismen kæmper stadig mod den gamle, traditionelle økonomis former, og demokratiet fører stadig en hed kamp mod alle reaktionens kræfter. Den militaristiske ånd vil fuldende arbejdet. Hans uniformeringsprincip vil fuldstændig udføre tidens negative opgave: Når alle medlemmer af vores kulturkreds er uniformeret som soldater i vores kultursystem, vil denne ene opgave blive løst. Men først da opstår den anden, større og sværere opgave: Opbygningen af den nye orden. Medlemmerne, som nu er revet fra deres gamle rødder og lagdelinger og ligger uordnet, anarkisk rundt, skal lukkes ind i nye formationer og kategorier...et nyt pyramideformet, hierarkisk system skal etableres.
(Nahum Goldmann: Militarismens ånd, Stuttgart/Berlin, Dt. Verlags-Anstalt, 1915, 5.378.)