den Heden festival strejfer rundt i landet og plyndrer og er nok den største vikinge- og hedenske metalfest i denne sensommer. Derfor har alle vikinger, horndrikkere og sværdbærere markeret sidste søndag i deres kalendere med rødt for at skynde sig ind på slagmarken under jernfinsk dobbeltledelse af "Ensiferum" og "Turisas". To tyske folk metal acts var der også, nemlig "Equilibrium" og "Suidakra", og som specielle gæster varmede de finske melodiske/folk metallere "Frosttide" virkelig op på den legendariske Z-7 i Pratteln, Basel. Z-7'eren var praktisk talt udsolgt, og ikke kun heavy-metal-drikkehornstængerne var til stede, nej, den dejlige femininitet var også overraskende godt repræsenteret blandt publikum. Det Heden festival er blevet en absolut tour-autoritet i de senere år og reducerede også Z-7 til murbrokker sidste søndag!
Man skulle tro, at metalfans herhjemme ville have fået nok af små hedenske festivaler, men langt fra; Z-7 er proppet, når Heidenfest 2013 inviterer til fest denne søndag aften. Og nævnte fest er nok en af hovedårsagerne til, at de tilbøjelige langhårede mødte op i så stort antal. Den ene øl efter den anden hældes over baren og det bliver mere og mere sjovt overalt. Klokken 18 går lyset ud, og scenen høres «frost tidevand«, som straks starter rigtig voldsomt. Det 5 mand store band har været musikalsk aktive siden 2009 og er i stand til at inspirere publikum fra første tone, selvom bandet endnu ikke er så kendt på det europæiske fastland. Denne omstændighed ser ud til at motivere bandet, og derfor bruger gutterne den halve time af deres optræden til at gøre et ekstraordinært godt indtryk. Scenetilstedeværelsen af sangerinden Joni Snoro og keyboardspilleren Felipe Munoz er helt fantastisk, og hele bandet er en absolut åbenbaring denne aften. «Frosttide» efterlader ingen sten, varmer virkelig publikum op, og det er bestemt værd at se herrerne igen ved en anden lejlighed.
Kort efter syv var de fem Ruhrpottlere fra «Suidakra" scenen. For mig var det også første gang at se herrerne live, og det du fik at se var helt fantastisk! Fantastiske 40 minutter med sange som «Inner Sanctum», «Isle of Skye», «Dead Man's Reel», «Pendragon's Fall», «March of Conquest» og «Wartunes» fra deres sidste studiealbum lader dig næsten ikke trække vejret. Sangeren Arkadius Antonik har en fantastisk scenetilstedeværelse og formår fuldstændig at betage alle tilstedeværende. Publikum raser og frygter som en gal, og hvis der var nogen, der ikke hoppede over gnisterne ved «Frosttide», så var de alle i flammer senest ved «Suidakra». Sådan entusiasme ser man ikke hver dag, og det havde været forventet, at det kun ville ske med «Ensiferum» og «Turisas», men langt fra er kvartetten fra Düsseldorf allerede ved at brænde Z-7 fuldstændigt ned. Alt i alt var dette en absolut overbevisende optræden, og bandet havde bogstaveligt talt fuldstændig erobret publikum med deres groovy lyd inden for meget kort tid.
Efter den store opførelse af «Suidakra» er tidspunktet kommet for «Equilibrium»med deres episke folk/viking metal. Og det var her, bjørnen for alvor begyndte at steppe. Damerne og herrerne omkring rampensau Robse og sangskriverens bagmand René havde så mange nye sange med i bagagen, såsom "Waldshrine", "Zwergenhammer" og "Himmelsrand", Skyrim-temaet, som nok fik fat i den sidste nørd i salen og alle af den sidste EP «Waldshrine» kan findes. Munich's Finest udstråler en kaotisk atmosfære, både på scenen og foran den: Moshpit raser, og pogo er dagens orden! Mjødflasker finder vej til publikum, ligesom drikkehorn og løftede næver finder vej til luften. Det fem mand store band byder på en yderst overbevisende koncert med en masse entusiasme og en masse energi, der kaster hits som "Blut im Auge", "Der Sturm", "Unter der Eiche", "Met" og "Unbesiegt" på kl. sultne publikum. Publikum takker det ved at få Z-7 til at koge over. Ganske vist var «Equilibrium» forfriskende sympatisk og tungere end forventet. I hvert fald viste folkene fra München virkelig ublu begejstring over, at ikke kun lytterne hyggede sig med showet, men også musikerne selv.Efter min mening fortjente bandet titlen som aftenens bedste band.
Efter "Equilibrium"-kampen, vil der stadig være styrke til headlinerne? Til "turister”I hvert fald, for selvom man ikke rigtig kan få noget kunstnerisk ud af musikken – udover en masse triumferende tataa – må man erkende, at bandet virkelig gør noget på scenen, både visuelt og handlingsmæssigt. Nordboerne forstår at have det sjovt på scenen, så det var tid til de malede mænd. «Turisas» var også i stand til at spille sig ind i fansens hjerter meget hurtigt. Lyden er kraftfuld, selvom stemmen til sangeren Mathias "Warlord" Nygård nogle gange er lidt stille. Sangen "For Your Own Good" rakte hænderne op og inviterede til at fejre. Også for de episke fans er der mad at fejre med "To Holmgard And Beyond". Generelt lader "Turisas" næsten ikke noget brænde på og viser en masse professionalisme på scenen. Igen og igen opfordres publikum til at give alt, og det belønnes med stort engagement fra fansene. Selvom «Turisas» har skrevet mange lange sange i deres karriere, og der nu er materiale nok til at holde masserne entusiastiske i lang tid, er der kun 60 minutters action på scenen. Til sidst blev der trukket en streg med "Stand Up and Fight" og tilbage er en rasende flok, der fik et godt show med rigtig godt lys, lyd og scenenærvær.
Setlist Turisas:
- Bosporus fryser til
- For dit eget bedste
- En portage til det ukendte
- Ti Miles mere
- Stykke for stykke
- Til Holmgard og videre
- Græsk ild
- Som fakler stiger
- kampmetal
- Vi kører sammen
- Stå op og kæmpe
- Toreador-sang (Georges Bizet-sang)
Man skulle gerne tro, at «Ensiferum»har svært ved at holde spændingen oppe bagefter, men de har virkelig ufatteligt mange loyale fans, der flipper ud igen og igen ved den umtendelige koncert. Så var det (endelig) tid til det episke «Ensiferum», aftenens anden headliner, som ofte findes ved hedenske begivenheder. «Ensiferum» fra Finland spiller en ganske iørefaldende blanding af folk og metal, aftenens publikum synes at kunne lide præcis denne blanding, og så var slutningen af aftenen mere end energisk. Som sædvanligt med bar overkropp, klædt i kilt og med den typiske krigsmaling i ansigtet, som den ene eller anden fan også har savnet, kommer de fire drenge fra det fjerne nord på scenen til "Ensiferum, Ensiferum" omkvæd, pigen bærer et pjaltet læderdragt. Der sker ikke meget usædvanligt i den følgende time, og det ville fansene nok blive irriterede over, men slutningen skulle stadig byde på en overraskelse. Bandet starter med "Into Battle" fra albummet "Iron", men der er også nyere materiale i form af "In My Sword I Trust" og "Unsung Heroes" fra det aktuelle album af samme navn. To tredjedele af koncerten består af ældre materiale, herunder obligatoriske numre som "From Afar", "Ahti" og "Twilight Tavern".
Publikum viser ingen tegn på træthed og kvartetten trækker rutinemæssigt igennem sit sæt og fuld af energi, sangene rammer virkelig takket være den anstændige lyd, hår og crowd surfere flyver gennem området i massevis. Musikernes tekniske evner er altid forbløffende, fejlfri og fejlfri. Endelig rækker mine damer og herrer bag scenen, fremtryller kæmpe sombreroer, tager dem på med det samme og underholder publikum på en ret nysgerrig måde med covernummeret "Bamboleo". Vi ser en Petri Lindroos som entertainer, akkompagneret af sine trofaste kumpaner Sami Hinkka og Markus Toivonen, som får publikum til at danse til denne sang. En fantastisk afslutning, med et dejligt blink! Endnu en gang bekræfter «Ensiferum», at de er et af de få bands, der virkelig er i stand til at trække i tøjlerne og vise, at de er den perfekte headliner til en festival. Så "Ensiferum" var en værdig headliner, som godt kunne have fået lidt mere tid til at trække på deres store repertoire. Samtidig var det en sjov og groovy afslutning på en alsidig succesfuld festival, der egentlig kun efterlod positive indtryk. Udover den suveræne og høflige sikkerhed, den hurtige betjening ved drikkevaredisken, de fredelige og glade festivalgæster, skal den succesfulde organisation endnu en gang understreges. Det var bare perfekt!
Setlist Ensiferum:
- I slaget
- I mit sværd stoler jeg på
- Windrider
- Unsung Heroes
- Brændende blade
- Fra Afar
- Twilight Tavern
- Vandgud
- Tumman virran taa
- Den længste rejse (Heathen Throne, del II)
- Wanderer
- Bamboleo (Gipsy Kings cover)
Encore:
[rwp-review id=»0″]