Bobby Black (Motley Crüe-sanger Vince Neil), forsangeren i et populært rockband, bliver dræbt, mens han optræder på scenen. Privatdetektiv Ford Fairlane (Andrew Dice Clay) bliver hyret af radio-DJ Johnny Crunch (Gilbert Gottfried) til at opspore en groupie ved navn Zuzu Petals, som han mener var involveret i Blacks død. Kort efter bliver Crunch også dræbt, og Fairlane bliver også fanget i en kontraktmorder. Den ansvarlige detektiv Lt. Amos (Al Bundy Ed O'Neill) er ingen hjælp for Fairlane. Sammen med sin assistent Jazz (Lauren Holly) sporer Fairlane groupien og følger et spor, der fører ham til byens mest indflydelsesrige musikproducer.
I slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne gjorde amerikanske standup-komikere det stort. Jo større klappen er, jo mere hjertelig er ordsprogene og jo mere succesfuld er manden bag dem. Andrew Dice Clay var en af de fyre, der provokerede og vakte opsigt med sine udtalelser. Det store gennembrud skulle have været med Ford Fairlane, men desværre blev filmen et kommercielt flop og Mr. Clays biografkarriere var forbi igen. Filmen modtog forskellige Gyldne Hindbær i 1991, herunder for
Værste skuespiller, værste billede og en værste instruktør-nominering, som i dette tilfælde var Renny Harlin. Fra mit synspunkt er filmen på ingen måde dårlig eller kedelig, tværtimod! Så snart Clay åbner munden, er der hjertelige slogans fra hoften og nogle gange endda lidt grim snak. Det giver indtryk af, at han var modellen for tegneseriefiguren Johnny Bravo. Historien er enkel, hovedpersonen er super cool, og lyden er gyngende. Ford Fairlane er slank, sjov, uden nogen som helst forudsætninger for at udjævne, og jeg elskede filmen dengang - og du kan stadig se den nu, og alle vittighederne føles stadig seje 
The Adventures of Ford Fairlane "HQ Trailer"
Mere til dig:
"Dravens Tales from the Crypt" har været fortryllende i over 15 år med en usmagelig blanding af humor, seriøs journalistik - til aktuelle begivenheder og ubalanceret rapportering i pressens politik - og zombier, garneret med masser af kunst, underholdning og punkrock. Draven har forvandlet sin hobby til et populært mærke, der ikke kan klassificeres.
Min blog var aldrig designet til at sprede nyheder, endsige blive politisk, men med aktualitet kan jeg bare ikke lade være med at fange information her, som ellers er censureret på alle andre kanaler. Jeg er klar over, at designsiden måske ikke virker "seriøs" for mange i denne henseende, men jeg vil ikke ændre dette for at glæde "mainstream". Enhver, der er åben for ikke-statsoverensstemmende oplysninger, ser indholdet og ikke emballagen. Jeg har forsøgt nok at give folk information de sidste 2 år, men bemærkede hurtigt, at det aldrig er ligegyldigt, hvordan det er "pakket", men hvad den anden persons holdning til det er. Jeg vil ikke lægge honning på nogens mund for at leve op til forventningerne på nogen måde, så jeg vil beholde dette design, fordi jeg forhåbentlig på et tidspunkt vil være i stand til at holde op med at komme med disse politiske udtalelser, for det er ikke mit mål at fortsætte sådan for evigt 
Jeg lader det være op til enhver, hvordan de håndterer det. Du er velkommen til at kopiere og distribuere indholdet, min blog har altid ligget under WTFPL licens.
Det er svært for mig at beskrive, hvad jeg rent faktisk laver her, DravensTales er blevet en kulturblog, musikblog, chokblog, techblog, horrorblog, sjovblog, en blog om fundne genstande på internettet, internetbizar, papirkurvblog, kunstblog, vandvarmer, tidsåndsblog gennem årene , Skrot blog og grab taske blog kaldet. Alt der er rigtigt ... - og alligevel ikke. Blogens hovedfokus er samtidskunst i ordets bredeste forstand.
For at sikre driften af siden er du velkommen til Giv en donation med kreditkort, Paypal, Google Pay, Apple Pay eller direkte debitering/bankkonto. Mange tak til alle læsere og støtter af denne blog!
