Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) presser på for plasmid-DNA-vacciner til veterinærbrug, fordi hvad kan gå galt? Den 26. januar 2024 udsendte Det Europæiske Lægemiddelagentur en vejledning om plasmid-DNA-vacciner til veterinær brug:
Side 3
forkortet udgave
Formålet med vejledningen er at skitsere de oplysninger, der bør inkluderes for plasmid-DNA-vacciner i ansøgningsdossieret om markedsføringstilladelse til dyrevacciner, som angivet i afsnit IIIb (Krav til immunologiske veterinærlægemidler) i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/ 805 om ændring af bilag II til Den Europæiske Unions forordning (EU) 2019/6
Europa-Parlamentet og Rådet af 11. december 2018 om veterinærlægemidler (om ophævelse af direktiv 2001/82/EF), der i hele dokumentet omtales som bilag II til forordning (EU) 2019/6.Vejledningen diskuterer aspekter, der skal overvejes for veterinære plasmid-DNA-vacciner og giver vejledning om de oplysninger, der bør indgå i del 2, 3 og 4 af MAA.
Side 3-4
udstrækning
Dette dokument giver råd til producenter, der ansøger om markedsføringstilladelse for nukleinsyrevacciner til brug i dyr, når vaccinen består af (a) bakterielt eller (b) syntetisk DNA-plasmid(er).Dette dokument gælder for DNA-vacciner, som defineret i dokumentet, som består af plasmid-DNA, der ikke er replikerbart i eukaryote celler. Plasmid-DNA-vacciner kan bestå af et eller flere plasmider, der koder for forskellige immunogener afledt af et enkelt eller forskellige patogener (virus, bakterier eller parasit) eller endogene antigener.
Side 4
Generelle betragtninger
Der er flere aspekter at overveje, når du bruger en plasmid-DNA-vaccine:1. Plasmid-DNA'et internaliseret af cellerne fra det vaccinerede dyr kan integreres i kromosomerne på det vaccinerede dyr og forstyrre denne celles normale replikationsstatus, hvilket kan føre til ukontrolleret celledeling og onkogenese:
Efter at DNA er injiceret i et dyr, kommer en lille del af DNA-molekylerne ind i cellerne. Sandsynligheden for at et DNA-molekyle integreres i kromosomet er lav, og da onkogenese er en multifaktoriel hændelse, er risikoen for insertionsmutagenese ekstremt lav.
Integrationsundersøgelser bør udføres på det færdige produkt, hvis det er relevant, og procentdelen af anvendt supercoiled plasmid skal rapporteres. Til dato er integrationen af plasmid-DNA i kromosomalt DNA fra et vaccineret dyr ikke blevet observeret (EFSA, EFSA Journal 2017).
Integrering (f.eks. i muskelcellerne omkring vaccinationsstedet eller i kønsceller i kønskirtlerne) kan dog ikke udelukkes.
Hvad kunne gå galt?
(Via Eksponering af mørket)