På den Nyhedsbrev fra "Club of Clear Words" Jeg stødte på følgende artikel, som tydeligt viser, hvor den digitale revolution skal eller vil føre os hen. Der er dette, som Orwell og Huxley ikke giver os, mod selverklærede sikkerhedsspecialisters våde drømme, som ikke vil bringe andet end en meget massiv overvågningsstat, hvis omfang vi i øjeblikket ikke kan begynde at forestille os, og hvor jeg er nødt til at spørge. mig selv: Har vi brug for det eller kan det gå væk? Jeg er af den opfattelse: DETTE KAN GÅ! LANGT VÆK!
Perversionerne af den digitale revolution
Alt kan markedsføres... Corona-katastrofen som en isbryder af den digitale revolution, hvilket ikke var muligt før, er nu muligt, især når det rammer mennesker.
I sidste nummer af et kendt magasin for elektronikproduktion med titlen "productronic" fra Hüthig Verlag (udgave 03/2021) læste jeg først overskriften på side 38: "Mikroelektronik til morgendagens beklædning, integrering af ledere i tekstiler" og ledningen : “Forestil dig: mikroelektronik er ved at blive et modetilbehør og giver tøj nye funktioner. Ved hjælp af integrationsteknologier kan tøj forbindes i netværk og bruges tekstilintegrerede sensorer, hvilket åbner op for perspektiver for wearable applikationer, for eksempel inden for e-sundhed”.
Artiklens videre forløb handler om smarte genoptræningsskjorter, som eksempelvis måler muskelbevægelser hos apopleksipatienter. Forskningen i udviklingen af "kunstig hud" er ikke helt fremmed for mig, og jeg ser endda en mening indtil nu. Jeg læser videre, tekstoverskriften følger: "Overvågning i undertøj"... Den italienske designer Giulia Tomasello vil for eksempel med sit projekt "Alma" afdække tabuer omkring kvindens sundhed og gennemføre en overvågning af skedefloraen. Teamet af designere, en antropolog og Fraunhofer-forskere er ved at udvikle undertøj med en integreret pH-sensor: Dette skal muliggøre non-invasiv diagnosticering af bakteriel vaginose og svampesygdomme i hverdagen og forhindre alvorlig inflammation. I skridtet af undertøjet indsamler den genanvendelige biosensor data og overfører dem til et modul, der er cirka en kvadratcentimeter lille..."
Jeg har brug for en kort pause.
Endnu ikke helt ude af stand til at tænke, bliver min puls hurtigere ved tanken om påklædning i fremtidens straffesystem eller for mennesker med demens. Jeg vender hurtigt om og læser overskriften på side 40 i bladet:
"Forbind computer og hjerne, lav 3D-implantater" med overskriften: "Et internationalt hold af forskere har brugt muligheden for 3D-print til at forbinde hjerner med computere via printede 3D-implantater. Resultatet af forskningen er et prototype neuralt implantat, der kunne bruges til at udvikle behandlinger for problemer i nervesystemet."
Jeg lukker bladet og forbyder mig selv at tænke. På vej til kaffemaskinen starter tænkningen igen: Det er godt, tænker jeg ved mig selv, at jeg har inddraget nik i mine daglige yogaøvelser, for hovedrysten bliver i stigende grad en ensidig bevægelse. I den meget lange påskeweekend bygger jeg videre på mit analoge værelse.
Med venlig hilsen
Dieter Ahlborn