Denne must-see dokumentar, "Climate the Movie: The Naked Truth," afslører klimaalarmisters hykleri om global opvarmning og netto-nul-politikker og viser, hvordan denne trillion-dollar industri, drevet af grådighed og frygt, har manipuleret videnskabsmænd og offentlig.
Denne 80-minutters dokumentar, instrueret af Martin Durkin og produceret af Tom Nelson, byder på verdenskendte videnskabsmænd og forskere, som har arbejdet med klimaspørgsmål i mange år, herunder: Professor Steven Koonin (forfatter af "Unsettled", tidligere rektor og vicedirektør Præsident for Caltech), professor Dick Lindzen (tidligere professor i meteorologi ved Harvard og MIT), professor Will Happer (professor i fysik ved Princeton), Dr. John Clauser (nobelprisvinder i fysik i 2022), professor Nir Shaviv (Racah Institute of Physics) og Dr. Roy Spencer, professor Ross McKitrick, professor Henrik Svensmark og Dr. Willie Soon.
Filmen afslører klimaalarmen som en opdigtet skræmmepropaganda, der ikke har noget videnskabeligt grundlag. Det viser, at mainstream-undersøgelser og officielle data ikke understøtter påstanden om, at vi oplever en stigning i ekstreme vejrbegivenheder – orkaner, tørke, hedebølger, naturbrande og alt det andet. Den afviser kraftigt påstanden om, at de nuværende temperaturer og CO2-niveauer i atmosfæren er usædvanligt og bekymrende høje. Tværtimod er det helt klart sådan, som det fremgår af alle almindelige undersøgelser, at både nuværende temperaturer og CO2-niveauer er ekstremt og usædvanligt lave sammenlignet med den sidste halve milliard år af Jordens historie. Vi er i øjeblikket i en istid. Det viser også, at der ikke er bevis for, at CO2-niveauet har ændret sig tidligere (de har ændret sig mange gange), hvilket driver klimaændringerne.
Så hvorfor får vi konstant at vide, at "katastrofale menneskeskabte klimaændringer" er en uigendrivelig kendsgerning? Hvorfor får vi at vide, at der ikke er beviser for at modsige dette? Hvorfor får vi at vide, at enhver, der sætter spørgsmålstegn ved "klimakaos", er en "videnskabsfornægter"? Filmen udforsker karakteren af konsensus om klimaændringer. Han beskriver oprindelsen til klimafinansiering og fremkomsten af trillioner dollars klimaindustri. Han beskriver de hundredtusindvis af arbejdspladser, der afhænger af klimakrisen. Han forklarer det enorme pres, der er lagt på forskere og andre for ikke at sætte spørgsmålstegn ved klimaalarmen: tilbagetrækning af midler, afvisning af videnskabelige tidsskrifter, social udstødelse.
Men klimaalarmen er meget mere end blot et finansierings- og jobproblem. Filmen udforsker klimapolitik. Klimaforskrækkelsen var politisk fra starten. Synderen var den industrielle kapitalisme på det frie marked. Løsningen var højere skatter og mere regulering. Klimaalarmen appellerede fra starten til de grupper, der gik ind for en større stat og blev vedtaget og promoveret af dem. Dette er den uudtalte politiske kløft bag klimaalarmen. Klimaforskrækkelsen henvender sig primært til alle dem, der tilhører det udbredte, offentligt finansierede etablissement. Dette omfatter også den stort set offentligt finansierede vestlige intelligentsia, for hvem klimaet er blevet et moralsk spørgsmål. I disse kredse er det et brud på den sociale etikette at kritisere eller stille spørgsmålstegn ved klimaalarmen.