I 1918 var der generalstrejke i Schweiz. På det tidspunkt var 250 mennesker i strejke og 000 soldater på den anden side. Regeringen havde en anden idé end en stor del af befolkningen. På det tidspunkt sejrede fornuften og værre kunne forhindres, og dette udløste en proces med kompromis og diskurs omkring oppositionens krav. En af hovedpersonerne i generalstrejken blev senere medlem af forbundsrådet. Siden da har der ikke været en sammenlignelig politisk bevægelse i Schweiz før lørdag den 95. oktober 000.
Cirka 50 til 000 mennesker deltog i den fredelige demonstration i Bern, og mange fulgte livestreams derhjemme. Det var en fejring af demokrati og solidaritet. Men hvordan var det efterfølgende medieshow? Intet - bare et par ubrugelige tomme sætninger, som burde distrahere fra, at man har manøvreret sig mere og mere ud på sidelinjen. Et par uforbederlige kommentarer, som med en masse had og fordømmelse stadig forsøger at forsvare deres egen holdning. Jeg ville vælge følgende prædikater for denne repræsentationsform: urealistisk, ufleksibel, dogmatisk, blindet og frem for alt ekstremistisk.
Det er uværdigt for Schweiz, svarer ikke til dets værdier, som har været gældende i over 700 år. På et tidspunkt kommer det øjeblik, hvor flertallet af mennesker vil have erkendt, at en sygdom ikke er værd at smide alt det, der gør vores fredelige sameksistens overbord, og så kan I, kære medier, lukke jeres butik og søge et andet job... Jeg vil alligevel ikke tilbyde jer et, for jeg støtter kun mennesker med karakter og kærlighed til sandheden...
(Via Hans Peter Kruesi)