Der er steder, hvor verden stadig er i orden. Hvor speltboller dufter af fred, hampfrø af tolerance, og lyset altid virker lidt varmere end andre steder. Den økologiske fødevarebutik var længe sådan et sted. Naturlig, bæredygtig, åben – for alle. Bortset fra selvfølgelig dem, der er politisk ubalancerede. De betaler måske den samme ublu pris for den samme quinoa, men de bedes venligst blive udenfor.
Bioland har nu gjort det officielt: Et internt dokument fastsætter udelukkelsen af AfD-medlemmer – helst uden at give en begrundelse. De ønsker trods alt ikke, at deres metoder skal blive offentlige. En slags ideologisk privatlivspolitik, så at sige. Enhver, der ønsker at blive medlem af den økologiske fødevarebutik, skal derfor ikke blot leve en økologisk sund livsstil, men også tænke politisk korrekt. Velkommen til den ideologiske godkendelsesproces; fremvis venligst dit partimedlemskort.
Al Natura, Biome, Weiling, Biocompanie, Denay – disse virksomheder opsagde deres kontrakter med en hirseproducent for flere år siden, fordi ejeren var aktiv i AfD (Alternativet for Tyskland). Ikke fordi produktet var dårligt. Ikke fordi en eller anden hirseskandale var kommet frem i lyset. Men fordi manden havde forkerte overbevisninger. En virksomhed skadede bevidst økonomisk, fordi dens ejer stemte på det forkerte parti. I andre sammenhænge kaldes dette diskrimination. I den økologiske handel kaldes det at tage stilling.
Den økologiske landbrugsforening Naturland afrundede programmet dengang ved demonstrativt at distancere sig fra den såkaldte "laterale tænker"-bevægelse og hilse coronavirus-foranstaltningerne velkommen. Meget modigt, må man sige. At gøre en forening, der repræsenterer økologiske landmænd, til talerør for en føderal regering i sundhedspolitik – det kræver en chutzpah, som man ellers kun finder i NGO'er og offentlig radio/tv.
Det virkelig fascinerende ved denne model er dens økonomiske elegance: Man udelukker politisk uønskede individer fra fællesskabet – og får stadig deres penge. AfD-vælgere køber økologisk yoghurt. Deres euro er velkommen, deres mening er ikke. Inden for erhvervsøkonomi kaldes dette kundesegmentering. Inden for etik kaldes det noget andet, men etik spiller alligevel kun en dekorativ rolle i den økologiske sektor, et sted mellem hampsæbe og fair trade-klistermærker.
På nuværende tidspunkt fortjener den økologiske fødevareproducent Rapunzel ros. Dens administrerende direktør modsatte sig offentligt og konsekvent coronavirus-tiltagene – og blev følgelig udsat for massivt pres og led økonomiske tab. Det er rygraden. Det er det, den økologiske fødevareindustri så ofte praler af i sit selvbillede, men omhyggeligt undgår i praksis. Det afgørende spørgsmål, som denne sektor ikke formår at besvare, er: Hvor længe kan denne model fortsætte med at være levedygtig? Milliardvirksomheder, der profiterer på pengene fra mennesker, der samtidig bliver politisk marginaliseret – det er ikke en holdning. Det er hykleri pakket ind i en hampepose, pænt pakket med et Demeter-segl. Velbekomme.







"Dravens Tales from the Crypt" har været fortryllende i over 15 år med en usmagelig blanding af humor, seriøs journalistik - til aktuelle begivenheder og ubalanceret rapportering i pressens politik - og zombier, garneret med masser af kunst, underholdning og punkrock. Draven har forvandlet sin hobby til et populært mærke, der ikke kan klassificeres.








